Dansk astmaforskning giver genhør i verden
Historien gik som en steppebrand på medier verden over og havnede blandt andet på forsiden af New York Times. En dansk forskergruppe havde for første gang påvist, at fiskeolie til gravide i tredje trimester nedsætter risikoen for, at deres børn udvikler astma med 30 procent – for nogle med op til 50 procent. Der var tale om et randomiseret dobbeltblindstudie på 700 børn, som man havde fulgt, fra de stadig lå i deres mors mave til alle var fyldt fem år. Med andre ord var resultatet bundsolidt. Men fiskeolien er langt fra det eneste, som forskerne har undersøgt.
- 2017: Rammebevilling på 10 millioner til kortlægning af mikrobioms rolle i astma og allergi.
- 2014: Fellowship på 10 millioner kroner til afdækning af mekanismerne bag svær astma hos børn til til læge, seniorforsker og ph.d. Klaus Bønnelykke.
- 2007: Oprettelse af COPSAC Center for Translational Science in Clinical Research. Donation på 20 millioner kroner til professor, dr. med. Hans Bisgaard.
- Andre bevillinger i perioden 2007-2017 herunder projektansøgninger og ph.d.-legater 13.643.000
- Samlet beløb bevilget fra Lundbeckfonden til COPSAC: 53.643.000
Epicenteret for de banebrydende resultater er en overdimensioneret gul murstensvilla i Gentofte, et stenkast fra hospitalet. Indenfor mylder det af liv, og rummene varierer fra små overfyldte kontorer, til børneværelseslignende undersøgelseslokaler med klovne på væggene og alverdens farverigt legetøj. I villaens største kontor sidder professor Hans Bisgaard bag sit skrivebord omgivet af billeder af idolet Bruce Springsteen. Han er leder af det utraditionelle forskningsinstitut med de store resultater, Copenhagen Prospetive Studies on Astma in Childhood eller bare COPSAC, som over flere omgange har modtaget store donationer fra Lundbeckfonden:
”Vi er lidt som en familie, og det gør jo villaen til en passende ramme. Vi har et meget tæt sammenhold, arbejder alle med det samme og alle er interesserede i de andres resultater. Det er atypisk, for oftest sidder en ph.d. med sit, ved siden af en anden ph.d., der passer sit. Men her sidder vi alle sammen med vores,” forklarer Hans Bisgaard, som understreger, at det familieagtige er mindst lige så meget for at danne en indbydende ramme for de mange familier, der frivilligt støtter op om projektet i årevis:
”Vores studier bygger på 1.100 familiers velvilje. De er for det meste raske, og bare de første tre år kommer de 11 gange – plus hvis de er syge. Det er hele dage, hvor vi udsætter dem for alverdens test. Derfor skal de opleve en god og hyggelig stemning. Det føler vi, at vi kan skabe i denne villa.”
Størstedelen af COPSACS resultater bygger på to kohorter af familier. En gruppe på 400, som man har fulgt siden år 2000, og en gruppe på 700 fra 2010.
”Det usædvanlige er det lave frafald, vi har oplevet på 18 år. Over 90 procent af deltagerne er med os endnu. Ofte ser man et frafald på 30-40 procent, og da det ofte er de svageste, der falder fra, kan det skævvride resultatet,” siger Hans Bisgaard.
Bakterier på godt og ondt
Historien om fiskeolie var lidt af en bombe, men de nyeste forskningsresultater fra COPSAC kan ende med at få mere omfattende konsekvenser for, hvordan vi undgår at vores børn får astma. COPSAC arbejder med en grundlæggende forskningshypotese om astma som en kronisk inflammatorisk sygdom, der starter dels under graviditeten og dels helt tidligt i de første leveuger. Både moder og barn har et nedreguleret immunsystem for ikke at frastøde hinanden under graviditeten. Det tager noget tid for barnet at udvikle sit eget immunsystem, og i denne tid er det mere modtageligt for miljøfaktorer. Men i det tidlige stadie er det begrænset, hvad barnet egentlig udsættes for, hvilket har fået Hans Bisgaard til at kigge på det, som man ikke kan undgå: bakterierne.
”Vi har overvejet, hvad der er, et nyfødt barn bliver udsat for, hvilket ikke er ret meget. De bliver ammet og tilbringer mest tid i en vugge eller i favnen hos deres forældre. Men en af de ting, som de bliver udsat for, er bakterier. Derfor har vi studeret bakterierne i barnets tidlige liv i relation til udvikling af astma. I 2007 publicerede vi forskningsresultater i New England Journal of Medicine, som viste, at børn, hvor vi havde fundet bakterier i luftvejene i fire ugers alderen, havde en firedoblet risiko for astma når de var fem år,” forklarer Hans Bisgaard og fortsætter:
”Det var studiet, som satte os i gang med at forfølge den ide om den tidligere kolonisering af bakterier, og hvordan de var involveret i udvikling af astma. Vi kan endnu ikke bevise, at det er bakterierne, som er skyld i astmaen, eller om det er astmapatienten, der er mere modtagelig overfor bakterierne. Men det har været vores forskningshypotese, at bakterierne spiller en rolle.”
Lignende opdagelser har forskerteamet gjort med bakterier i tarmen og allergi. De fandt en sammenhæng mellem diversiteten i bakterierne i tarmen – altså antallet af forskellige bakterier – og en mindsket risiko for allergi. Diversiteten ser altså ud til at beskytte mod allergi. Hvis du har enkelte dominerende bakterier i tarmen, har du også en øget risiko for astma, når du kommer i skolealderen.
”Lige nu er vi i gang med at lave en såkaldt 16-S rRNA sekventering, hvor vi identificerer bakteriefamilierne ud fra et lille konserveret område i deres genom, men næste skridt bliver fuldsekventering, hvor vi kan identificere den enkelte bakterie. Formålet er på et tidspunkt at få en erkendelse om, hvilke er de gode og dårlige bakterier. Der er nok 500-1.000 forskellige bakterier i tarmen alene. Hvis vi kan identificere de gode bakterier og give dem til barnet i de første uger eller måneder, så kunne vi måske fortrænge de dårlige bakterier og derved påvirke immunsystemets udvikling gunstigt og måske reducere risikoen for astma og allergi,” forklarer Hans Bisgaard, som dog peger på, at det ligger et stykke ude i fremtiden, da fuldsekventering er ekstremt kostbart.
Fra forskning til handling
Trods de mange lovende resultater er det endnu begrænset, hvor meget forskningen har ændret på, hvordan man officielt forebygger astma. Implementering af forskningsresultater er generelt en meget vanskelig proces med ringe opmærksomhed.
”Sundhedsstyrelsen vil ikke anbefale fiskeolie, da de vil have flere studier. Jeg forstår behovet for replikation af studier, når jeg tager min videnskabelige kastet på, men det tog os ti år at nå frem til resultatet. Så for det første, hvem skal lave disse studier, og hvornår er de færdige? Der kan gå 12 eller 15 år. Hvad skal vi gøre i mellemtiden? Det er ikke en gratis omgang at afvente nye studier. Der bliver født børn verden over, som kan undgå at få astma ved at deres mor tager fiskeolie under graviditeten (?), og der er jo ikke rigtig nogle bivirkninger,” siger Hans Bisgaard.