Danske forskere kortlægger skizofreni-’byggeklods’
Det åbner mulighed for at skræddersy nye typer medicin mod en række psykiatriske lidelser.
Azadeh Shahsavar, der sammen med professor Poul Nissen har stået i spidsen for forskningsprojektet, har frembragt dette 3D-billede af GlyT1 - en af de biokemiske ’byggeklodser’, som indgår i skizofreni. Billedet er frembragt ved hjælp af krystallografi. Strukturen er på atomniveau.
Hvordan ser biokemien bag skizofreni ud?
Spørgsmålet kan på ingen måde besvares entydigt, for skizofreni og andre psykiatriske lidelser er meget komplekse.
Alligevel er biokemien bag nogle af de mekanismer, der spiller en central rolle ved skizofreni, delvis kendt.
Og med en ny opdagelse, som netop er offentliggjort i det videnskabelige toptidsskift Nature, kan et internationalt forskerhold under danske ledelse føje en meget vigtig brik til forståelsen af skizofreni.
Samt - ikke mindst – vise, hvordan man kan prøve at skræddersy nye typer medicin mod denne meget pinefulde psykiatriske lidelse.
Opdagelsen er gjort via krystallografi – en teknik, som gør det muligt af danne 3D-billeder af strukturer på atomniveau.
Det 3D-billede, det er lykkedes os at skabe, siger mere end 1.000 ord.
Den struktur, der er udforsket, er en såkaldt transportør ved navn GlyT1.
Det er en af de ’byggeklodser’, som indgår i skizofreni – og det har videnskaben været klar over i mere 20 år.
Problemet har imidlertid været, at man ikke har kunnet eksperimentere så meget med GlyT1 i forhold til udvikling af medicin mod psykiatriske lidelser, fordi man har manglet viden om strukturens fysiske egenskaber - og om hvordan den grundlæggende fungerer.
”Det er den viden, vi nu har fået – og den kan vi bruge til at forsøge at udvikle nye og målrettede medicinske behandlinger mod skizofreni og andre psykiske lidelser”, siger professor Poul Nissen.
Sammen med adjunkt Azadeh Shahsavar har han stået i spidsen for arbejdet, som blandt andet er støttet af Lundbeckfonden.
Begge forskere kommer fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik/DANDRITE ved Aarhus Universitet.
Nervesignaler
Nerve-netværkene i vores hjerne arbejder hele tiden. Og de signaler, der går gennem de mange ’kabler’, formidles ved hjælp af hjernens signalstoffer, neurotransmitterne.
En af disse neurotransmittere er aminosyren glycin, og i forbindelse med skizofreni vil man gerne hæve glycin-niveauet i patientens hjerne.
For kan man gøre det, vil man kunne lindre nogle af de symptomer, lidelsen giver.
Det er lige her, GlyT1 – den tredimensionelle struktur, det internationale forskerhold nu har afluret – kommer ind i billedet.
For strukturens funktion er at transportere og regulere glycin – og ved at påvirke GlyT1 er det derfor muligt at skrue op for glycin. Det er også vist i patientforsøg.
Disse forsøg har imidlertid ikke ført til udvikling af nye lægemidler, blandt andet fordi forskerne har manglet den grundlæggende viden om GlyT1, som nu foreligger.
”Det 3D-billede, det er lykkedes os at skabe, siger mere end 1.000 ord. Og det giver os en masse ideer til, hvordan vi kan prøve at udvikle ny medicin mod skizofreni og andre psykiatriske lidelser”, siger professor Poul Nissen.