Danske læger vil give spædbørn bakterier i håb om at kunne forebygge astma

Det kan man faktisk slet ikke udelukke, vurderer et hold danske astmaspecialister på baggrund af en forskningsartikel, de netop har publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

De undersøgelser, som ligger til grund for den videnskabelige artikel, er foretaget på forskningscentret Dansk BørneAstma Center (DBAC). Og her er astmaspecialisterne så overbeviste om, at en cocktail af gavnlige bakterier kan vise sig at være effektiv til forebyggelse af astma, at de nu går i gang med at designe et egentligt forsøg – som de vil søge at rejse midler til at gennemføre.

Den videnskabelige artikel i Nature Communications baserer sig på langtidsstudier af 700 danske børn, der har deltaget i en mor-barn kohorte siden graviditeten; en undersøgelse, som foreløbig har varet i 10 år med støtte fra blandt andre Lundbeckfonden og Det Strategiske Forskningsråd.

De 700 børn blev fulgt meget tæt helt fra de var nyfødte til de fyldte seks år.
Og ved at gå så systematisk til værks kunne forskerne fra DBAC videnskabeligt bekræfte en teori, de var kommet på sporet af i en tidligere børneastma-undersøgelse.

Nemlig: At bakteriesammensætningen i et spædbarns lufteveje spiller en rolle for barnets risiko for udvikling af astma på længere sigt.

Forstyrret bakteriefordeling

Præcis hvordan dette hænger sammen, kan forskerne endnu ikke sige. Men der tegner sig et overordnet billede, fortæller lederen af DBAC, professor Hans Bisgaard:

”Undersøgelsen af de 700 børn viste blandt andet, at en forstyrret bakteriefordeling i luftvejene hos et spædbarn også afspejlede sig i et svækket immunforsvar. Desuden kunne vi konstatere, at de børn, der havde denne forstyrrede bakteriefordeling som spæde, havde en betydeligt højere risiko for at udvikle astma ved seksårsalderen end resten af gruppen”.

Dette fund, som beskrives i artiklen i Nature Communications, er baggrunden for, at DBAC-forskerne ønsker at gennemføre en ny undersøgelse, hvor de vil give omkring 400 nyfødte en række gode bakterier.

Herefter skal børnene skal følges meget tæt af læger på forskningscentret de næste seks-otte år, siger Hans Bisgaard: ”Det handler om at se, om de gavnlige bakterier – såkaldte probiotika – nedsætter forekomsten af astma omkring førskolealderen hos hos disse børn”.

For at kunne sige noget om det, når forsøget er forbi, vil DBAC-forskerne imidlertid også have brug for en kontrolgruppe af spædbørn. Denne gruppe skal ligeledes bestå af 400 spædbørn, som vil få de samme lægelige tjek gennem de seks-otte år, arbejdet vil vare. ”Men de 400 børn i kontrolgruppen vil ikke få den særlige cocktail af gavnlige bakterier”, siger professor Hans Bisgaard.

At probiotika muligvis kan modvirke astma, hvis de gavnlige bakterier gives til spædbørn, skal ses i sammenhæng med forestillingen om ”et immunologisk åbent vindue” hos den nyfødte, forklarer Hans Bisgaard:

Vi tror, at spædbarnet i den første tid er meget modtageligt for de bakterier, det udsættes for – og at sygdom og sundhed på den måde programmeres meget tidligt i vores liv. Også i selve graviditeten, hvor moderen fx kan reducere fosterets risiko for senere at få astma med omkring 30 procent, hvis hun jævnligt spiser fiskeolie – som vi for tre år siden kunne vise i en anden DBAC-undersøgelse.

Den gode bakteriecocktail

Da DBAC-lægerne omkring 2007 første gang kom på sporet af en mulig sammenhæng mellem bakteriesammensætningen i et spædbarns luftveje og risikoen for senere at udvikle astma, var metoderne til at undersøge og bestemme bakterier slet ikke så avancerede som de er i dag, fortæller Hans Bisgaard:

Vi tog bakterieprøver og benyttede klassiske dyrkningsmetoder. I dag tager vi stadig prøver, men takket være nye DNA-metoder kan vi nu få et meget mere præcist og komplekst billede af luftvejsbakterier, end vi tidligere var i stand til. Og det afspejles også i artiklen i Nature Communications, hvor vi blandt andet viser, at især to grupper bakterier – – Veillonella og Prevotella – allerede i første levemåned var til stede i usædvanligt stort tal hos de børn, som senere udviklede astma.

Samtidig kan forskerne ved hjælp af den nyeste DNA-teknologi sammenholde informationerne om barnets luftvejsbakterier med forhold i barnets egen arvemasse, og på den måde få yderligere indblik i et samspil mellem arv og bakteriemiljø, som muligvis også kan være medvirkende til udvikling af astma, forklarer Hans Bisgaard.

DBAC-forskerne skønner, at det vil koste omkring 150 millioner kroner at gennemføre en undersøgelse af gavnlige bakteriers effekt, når det gælder om at sænke risikoen for at udvikle astma, siger professor Hans Bisgaard:

”Det er meget omfattende, ikke mindst fordi der gennem seks-otte år jævnligt skal gennemføres lægeundersøgelser og tages – og analyseres – mange forskellige prøver af samtlige børn, der er med. Men kan man på den måde finde frem til en positiv bakteriecocktail, som kan tage nogle tilfælde af astma i opløbet, vil meget være vundet – for forekomsten af børneastma er stigende i disse år.n”

Det skønnes, at omkring 20 procent af alle danske småbørn og 10 procent af alle danske skolebørn i dag har astma. Hos voksne danskere skønnes astmaforekomsten at ligge på 4-5 procent.

Artiklen

Den videnskabelige artikel i Nature Communications er skrevet af forskere fra: DBAC, Københavns Universitet, DTU og Næstved Hospital.