Indlæggelsestiderne falder efter hofte- og knæoperationer

Af
Henrik Larsen
Artikel

De erfaringer, lægerne gør på dette område, kan også få positiv betydning inden for andre former for kirurgi.

Ældre, der kan forlade hospitalet og tage hjem blot et par dage efter, de har fået et nyt knæ eller en ny hofte, er ikke længere et særsyn i Danmark.

Behovet

Behovet for hospitalsindlæggelse efter disse operationstyper rasler nemlig ned, viser en ny videnskabelig undersøgelse, der netop er offentliggjort i Danish Medical Journal:

  • I dag går en del patienter hjem samme dag, de er blevet opereret. Og hovedparten af dem, der ikke umiddelbart kan gå hjem, er blot indlagt 1-2 dage – mod typisk 3-4 dage i 2010.
  • Ser man på de patienter, der er indlagt over fire dage efter indgrebet, er denne gruppe mere end halveret fra 2010-17: Fra 9,6- til 4,4 procent.
  • Og disse forbedringer har vel at mærke ikke øget behovet for genindlæggelser som følge af langtidskomplikationer fra indgrebene.

“At ældre i mange tilfælde kan sendes hjem til genoptræning 1-2 dage efter, de har fået et nyt knæ eller en ny hofte, er helt vildt. Det ville vi ikke have troet var muligt for bare få år siden. Men det er realiteten i Danmark i dag. Og de erfaringer, vi høster inden for ortopædkirurgien, kan også få positiv betydning på andre kirurgiske områder”, siger Henrik Kehlet. Han er professor i kirurgisk patofysiologi på Rigshospitalet og leder af Center for Fast-Track Hofte- og Knækirurgi, som står bag rapporten – og gennem årene har publiceret over 130 videnskabelige arbejder.

Centret er et samarbejde – og en løbende udveksling af viden og erfaringer – mellem 10 danske hospitaler, der med støtte fra Lundbeckfonden prøver at udvikle operationsforløb med øget fokus på såvel behandlingskvalitet som patientsikkerhed.

Det sker blandt andet ved at stille skarpt på forhold som smertebehandling, infektionsrisiko og forebyggelse af blodpropper. ”Og når det lykkes, vil man ud over forhøjet patientsikkerhed og behandlingskvalitet i nogle tilfælde også kunne høste samfundsøkonomiske fordele i form af fx kortere indlæggelser”, siger Pelle Baggesgaard Petersen. Han er læge, ph.d.-studerende ved Enhed for Kirurgisk Patofysiologi på Rigshospitalet og førsteforfatter af den nye videnskabelige artikel.

Modeloperationer

I alt 36.000 knæ- og hofteoperationer udført i Danmark i perioden 2010-17 ligger til grund for den videnskabelige artikel. Og ved hjælp af anonymiserede patientdata har lægerne efterfølgende kunnet følge den enkelte patient.

Det er et meget stort antal operationer – typisk udført på patienter i pensionistalderen, hvor alvorlige nedslidninger af hofter og knæ plejer at vise sig, hvis de altså kommer.

Ved at kigge på hofter og knæ har lægerne altså fået en betydelig datamængde, uden at skulle indsamle over mange år – og samtidig har de haft mulighed for at følge effekten af de tiltag, der på baggrund af erfaringer fra Fast-Track projektet løbende er blevet iværksat rundt om på de danske hospitaler.

I en større sammenhæng skal de ortopædkirurgiske operationer af knæ og hofter imidlertid også ses som modeloperationer, forklarer professor Henrik Kehlet:

”Det handler om at være opmærksom på de risici, der er ved operationer. Her har de ortopædkirurgiske operationer virkelig lært os meget, der også kan indgå i optimering af andre former for operationer. Og to centrale spørgsmål i denne sammenhæng er: Hvorfor er patienten på hospitalet? Og hvad er hans eller hendes problemer efter udskrivelsen”?