Kræftceller går amok i særlig vækstkasse

Vil man prøve at begribe den buldrende styrke, med hvilken kræftceller kan sprede sig, kan man tænke på en skovbrand:

Først går der af en eller anden årsag ild i fx en lille busk. Når den for alvor brænder, spreder luerne sig fra arnestedet til nabobusken, som igen antænder noget andet – måske knastørt græs i en lille lysning, der igen støder op til en nåleskov – og så har man balladen.

Sådan er det også med spredningsprincippet bag metastatiske tumorer, der både er vanskelige at behandle og årsag til de fleste kræftdødsfald:

Først er der en ’arnestedstumor’. Og når den har vokset en tid, begynder den at sende kræftceller til andre steder i kroppen, hvor de sygdomsfremkaldende celler etablerer nye tumorer, der igen sender kræftceller - og så fremdeles.

For kræftforskere er det af stor værdi at kende detaljer i den proces, der igangsætter og driver metastasedannelsen. Men det er af flere årsager svært, blandt andet fordi en del af de forsøg og observationer, forskerne gerne vil udføre, ikke kan laves i dyremodeller og traditionelle cellekultursystemer.

Men så kan man gå andre veje, viser et hold forskere fra Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet:

I samarbejde med kliniske forskere fra hospitaler i Region Hovedstaden har de udviklet en teknik – et modelsystem – hvor man i en særlig ’kasse’ kan efterligne den proces, som fører til metastaser. Arbejdet, der blandt andet er støttet af Lundbeckfonden og Kræftens Bekæmpelse, er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Advanced Healthcare Materials.

Muselunger og muselever

Cellerne i vores krop danner en form for stillads, der giver vævet struktur. Dette stillads – den ekstracellulære matrix (ECM) – er en del af kroppens bindevæv, og stilladset binder cellerne sammen.

Sådan er det også andre pattedyr, fx hos mus – og det gjorde BRIC-forskerne brug af: Ud fra muselevre og muselunger lykkedes det dem at fremstille ECM-stilladser af disse to organer.

At forskerne netop valgte at arbejde med lever og lunger, var ingen tilfældighed – for når der opstår cancer i disse to organer, vil det videre sygdomsforløb meget ofte være præget af spredning via metastatiske tumorer.

De to ECM-stilladser, forskergruppen har fremstillet, er placeret i en kasse. Det er et system, hvor der konstant er cirkulation af blandt andet næring – og her kan forskerne ved at introducere kræftceller iagttage, hvordan de syge celler metastaserer og ændrer ECM-stilladset.

Den proces, der på den måde kan studeres, svarer til metastasedannelse hos et menneske, der har kræft – og forskerne får derved mulighed for i her-og-nu-tid at overvåge både kommunikationen mellem metastaserende kræftceller og det fysiske resultat af disse syge cellers gradvise hærgen.

”Det kan hjælpe os med at identificere og målrette behandling mod de faktorer, som er forudsætning for, at metastasering kan inde sted. Vi kan undersøge, hvordan kræftceller reagerer på den ekstracellulære matrix, og hvordan kræftcellerne ændrer denne matrix, så den passer bedre til deres behov”, siger adjunkt Alejandro Mayorca Guiliani.

Han er en del af professor Janine Erlers forskningsgruppe ved BRIC, og det er ham, der har designet modelsystemet.

Janine Erler, der modtog Lundbeckfondens Yngre Forskerpris i 2017, har ledet forskningsprojektet.