Menstruation og migræne – nu skal sammenhængen udredes

Af
Henrik Larsen
Migræne

Hvorfor er kvinder i den fødedygtige alder i særlig grad ramt af migræne?

Ny forskningsbaseret teori har et bud på svaret: Kvindernes ’migrænebremse’ slækkes, når de skal have deres menstruation.

Omkring 1 milliard mennesker – cirka hver syvende borger på Jorden – er i varierende grad ramt af migræne. Og kvinder i den fødedygtige alder rammes tre gange så hyppigt som mænd.

Videnskaben har længe antaget, at en væsentlig grund til denne skæve fordeling imellem kønnene har at gøre med kvinders reproduktive cyklus – og at kønshormoner spiller en rolle i den forbindelse.

Hvordan det mere præcist hænger sammen, har der været spekuleret meget over – uden at det har givet detaljerede svar.

Portræt af Lars Edvinsson
Professor Lars Edvinsson, Lunds Universitet.

Nu har et svensk-dansk forskerhold imidlertid et bud på en forklaring, som de mener holder vand - og vil udforske nærmere.

Deres teori, som fokuserer på en form for ’migrænebremse’ i kvinders hormonelle cyklus, er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Reviews.

Holdet ledes af en af verdens førende migræneforskere, professor Lars Edvinsson fra Lunds Universitet.

Edvinsson - en af de fire modtagere af Lundbeckfondens hjerneforskningspris ’The Brain Prize’ 2021 - er også professor i klinisk farmakologi ved Københavns Universitet.

Den teori, Lars Edvinsson og hans kolleger beskriver i Nature Reviews, rummer mange facetter. Men skærer man helt ind til benet, handler den om forhold i forbindelse med frigivelse af det naturlige signalstof CGRP, som er en af hovedskurkene ved migræne.

CGRP signalerer smerte til hjernen, og stoffet udvider blodkarrene i hjernehinderne – hvilket kan fremkalde migræne.

De fire modtagere af ’The Brain Prize’ 2021 har gennem en årtier lang forskningsindsats vist detaljerne i netop dette samspil, og dermed åbnet mulighed for udvikling af den medicinske behandling med CGRP-hæmmere, som i dag hjælper mange patienter med svær, kronisk migræne.

”Men i forhold til selve årsagen til den overhyppighed af migræne vi ser hos kvinder i den fødedygtige alder sammenlignet med migræneforekomsten hos mænd i samme aldersgruppe, er der stadig en del, vi mangler at forstå videnskabeligt”, siger professor Lars Edvinsson.

Og det er her, teorien om ’migrænebremsen’ i kvinders hormonelle cyklus kommer ind i billedet.

Så bryder stormen ud!

Der eksisterer et ret fast sygdomsmønster hos migræneramte kvinder i den fødedygtige alder: En til to dage før de skal have menstruation, sætter den lede hovedpine ind - som en anden storm, fortæller Lars Edvinsson:

”På dette tidspunkt er hormonerne østrogen og oxytocin faldet til det laveste niveau i den hormonelle cyklus – og det er det biokemiske signal, der indikerer, at kvinden skal til at menstruere. Spørgsmålet er, hvordan man kan forstå dette hormonfald i relation til den hovedpine, som sætter ind på netop dette tidspunkt?”

Signalstoffet CGRP – som altså signalerer smerte til hjernen – frigives i trigeminusnerven, der sidder i det trigeminale område i selve hjernen.

Denne nerve er sensorisk nerve, som giver impulser til hovedet og ansigtet - og den adskiller sig på et meget væsentligt punkt fra mange andre strukturer i hjernen.

Det kunne Lars Edvinsson og hans samarbejdspartnere konstatere, da de for et par år siden nærstuderede trigeminusnerven:

De opdagede, at blodkarrene i det trigeminale system mangler blod-hjerne-barrieren. Denne barriere holder de allerfleste kemiske substanser ude af hjernen hos mennesker og andre pattedyr, og sikrer dermed et stabilt biokemisk miljø i hjernen.

Når et område ikke har barrieren, betyder det, at der netop her kan passere stoffer fra blodbanen ind i hjernen, siger Lars Edvinsson:

”Derfor kan østrogen og oxytocin, som cirkulerer i kvindens blod, uhindret kan trænge ind i det trigeminale system – hvor nervecellerne via særlige receptorer påvirkes af de to hormoner. Eksistensen af disse østrogen- og oxytocin-receptorer kunne vi nemlig også konstatere, da vi nærstuderede det trigeminale område”.

Den teori, forskergruppen netop har publiceret i Nature Reviews, kan populærvidenskabeligt beskrives således:
 

  • Østrogen og oxytocin må antages at fungere som en ’migrænebremse’ hos kvinder i den fødedygtige alder.
  • Når østrogen- og oxytocin niveauet falder i forbindelse med den tilstundende menstruation, kan dette hormon ikke længere holde det smertefremkaldende signalstof CGRP i kort snor, og så kommer migrænesmerterne.

 

Professor Lars Edvinsson og hans medarbejdere vil nu teste denne hypotese i blandt andet dyreforsøg, fortæller han:

”Vi skal også se på genetiske faktorer, som kan spille ind. Det her er et meget komplekst område, for det er jo – heldigvis - ikke alle kvinder i den fødedygtige alder, der får migræne, når de skal have menstruation”.

”Vores håb er, at vi kan få en så god videnskabelig forståelse af dette, at det kan danne grundlag for nye behandlinger, som kan hjælpe de kvinder, der måned efter måned rammes af migræne i forbindelse med menstruationen”, siger Lars Edvinsson.

Migrænespecialisten
  • Lars Edvinsson, født 1947, er en af de fire forskere, som deler The Brain Prize (TBP) 2021.
  • Prisen, der uddeles af Lundbeckfonden, er på 10 mio. kr., og dermed verdens største hjerneforskningspris.
  • Lars Edvinsson er svensk statsborger. Han er uddannet læge fra Lunds Universitet i 1980.
  • Han har i over 40 år forsket i de to områder, der er hans speciale: Migræne – samt hjernens blodkredsløb, især i forbindelse med forståelse og forebyggelse af stroke.
  • Han er professor i intern medicin ved Lunds Universitet, professor i klinisk farmakologi ved Københavns Universitet – og grundlægger og leder af Glostrup Research Park.
  • Lars Edvinsson belønnes – sammen med de øvrige tre modtagere af TBP 2021 – for en mangeårig forskningsindsats, der har ført til udvikling af effektiv medicinsk behandling mod migræne ved hjælp af såkaldte CGRP-hæmmere.
  • Lars Edvinsson har gennem sin videnskabelige karriere modtaget en række hædersbevisninger. Han er bl.a. æresmedlem af British Pharmacology Society og af Stroke Council (American Heart Association).
  • Han har også været præsident for International Headache Society.