Målrettet angreb med genterapi mod slidgigt i knæet
Forskere fra DTU vil hjælpe gigtplagede patienter med en kombination af genmedicin og et særligt materiale, som sikrer præcis aflevering af medicinen i knæleddet.
Ditte Elisabeth Jæhger, cand.scient. og Ph.d. - DTU Sundhedsteknologi
En injektion direkte i knæet med et depot af genmedicin kan være en fremtidig kur for slidgigt i knæet. Det er, hvad cand.scient. og Ph.d. Ditte Elisabeth Jæhger og hendes team på DTU Sundhedsteknologi arbejder henimod.
Hun har netop modtaget 5 mio. kr. i et ”Frontier Grant” fra Lundbeckfonden til over 18 måneder at modne teknologien til præsentation for potentielle investorer.
Slidgigt, også kaldet artrose, er en degenerativ sygdom, som nedbryder leddets brusk og væv. 270.000 danskere har slidgigt i knæet. Halvdelen af alle 70-årige kender til artrose i knæet af bitter erfaring, for lidelsen kan være smertefuld og begrænsende i dagligdagen.
”Det eneste, patienterne får tilbudt, er symptombehandling – smertestillende eller anti-inflammatorisk medicin, og et nyt led i nogle tilfælde. Vi vil gerne genoprette det om ikke 100 pct. så i et omfang, så de kan bruge leddet i længere tid, før de skal have et nyt,” siger Ditte Elisabeth Jæhger.
Hun vil tage fat om ondets rod og helt ind i knæets celler for at dæmpe inflammation og nedbrydning af leddet ved at lukke ned for de gener, som er involveret i sygdomsprocessen.
”Det handler om at få et lægemiddel placeret dér, hvor det skal virke, og kun dér, med størst effektivitet og færrest bivirkninger,” siger hun.
Transportmiddel og depot i ét
Andre forskere har forsøgt med nye behandlinger i pilleform og som injektionsvæske, men det har ikke fungeret.
”Vores hypotese er, at man ikke har opnået stor nok koncentration af lægemidlet i et led ved at spise en pille eller ved almindelig injektion. Med vores teknologi rammer vi så præcist, at vi kan arbejde med højere lægemiddelkoncentration, og samtidigt undgå en masse bivirkninger,” siger Ditte Elisabeth Jæhger.
Teknologien er baseret på et særligt materiale, en klar væske, som har dobbelt funktion som både transportmiddel og depot for medicin. bioMATA hedder materialet, som er udviklet af forskere på DTU gennem de seneste ti år.
Vores hypotese er, at man ikke har opnået stor nok koncentration af lægemidlet i et led ved at spise en pille eller ved almindelig injektion.
Materialet kan bruges til mange formål bl.a. til lokal behandling med antibiotika og til kemoterapi.
Væsken, som primært består af kulhydrater og fedtstoffer, blandes med lægemidler, og injiceres der, hvor det skal virke.
Når først materialet er inde i knæet, bliver det mere tyktflydende, og fungerer som depot for lægemidlerne. De ligger i nogle små lommer og frigives langsomt. Tempoet afhænger af sammensætningen af materialet. Depotet opløser sig selv, når det er tømt for lægemidler.
Ditte Elisabeth Jæhger anvender sammen med bioMATA en særlig slags genmedicin, de såkaldte ASO'er (antisense oligonukleotider.)
ASO'er er små syntetisk fremstillede stumper af nukleotider, som er byggestenene i DNA og RNA. Når en ASO bliver sendt ind i en celle, sætter den sig på mRNA, og blokerer dermed for produktionen af et bestemt protein. mRNA ligger nemlig inde med ”opskriften” på proteinerne. Når en opskrift ikke kan aflæses, bliver proteinet ikke produceret. Det kan fx være et protein, som er involveret i inflammation.
ASO'er bruges i dag primært i behandling af sjældne sygdomme til at blokere et bestemt muteret gen ved arvelige sygdomme. Og her risikerer man ikke at blokere raske celler. Men med slidgigt er det noget andet.
”Vi vil ramme gener i immunceller og bruskceller, men vi vil ikke blokere gener andre steder end i knæet. Derfor er en præcis levering afgørende,” siger Ditte Elisabeth Jæhger.
Hver ASO rammer et gen, og flere gener kan rammes ved at anvende flere ASO'er samtidig. I forsøget her arbejder Ditte Elisabeth Jæhger med to.
”Vi vil hæmme inflammationen og samtidig nedbrydning af selve strukturerne i ledet. Så den ene ASO er målrettet et gen, som producerer en masse inflammatoriske molekyler. Det giver hævelse og smerte i knæet, og plejer at blive behandlet med kortisol. Den anden er målrettet et gen, der er involveret i nedbrydning af kollagen og bruskvæv. Hvis det ikke bliver hæmmet, kan det betyde, at patienten skal have et nyt led.”
De to gener er velkendte fra andre forsøg. På sigt vil forskerne også identificere andre gener, som kan reguleres.
Forretningsmæssig sparring følger med
I de 18 måneder, som et Frontier Grant dækker, skal teamet optimere sammensætningen af materialet og validere frigivelsen af lægemidlerne og effekten på rotter og kaniner. Et professionelt laboratorie i udlandet efterprøver nogle af resultaterne. Til slut samles det hele i en data-pakke til præsentation for investorer.
Med grantet følger også rådgivning og sparring, og det har Ditte Elisabeth Jæhger stort udbytte af.
”Det er unikt, at man får den her sparring også og mulighed for at få en ide omsat til et produkt til gavn for patienterne. Det forretningsmæssige er noget, man som forsker først skal lære. For eksempel ville man som forsker typisk spare testen hos det professionelle laboratorium. Men igennem sparring med Lundbeckfonden blev vi klar over, at ekstern validering er vigtigt rent strategisk for at få finansiering.”
For Ditte Elisabeth Jæhger er det mest spændende ved projektet, at hun skal udforske immunforsvaret.
”Hvad er immuncellernes rolle i slidgigt, og hvordan kan vi påvirke dem? Hvad sker der andre steder, når vi lukker et sted? Er der nogle andre mekanismer, som tager over, og hvor mange ”haner” skal vi lukke ned for? Det er enormt spændende, for man får fornemmelsen af, at det virkelig kommer til at rykke med den her terapi. Vi kan jo gå ind specifikt og orkestrere det hele.”
Læs mere om Frontier Grant bevillingen:
Frontier Grants facilitate transitions from basic research to attractive prospects for biotech investors
