Lundbeckfonden BioCapital

Lundbeckfonden BioCapital investerer i den danske kvante-start-up Kvantify

Kaantify

Den danske opstartsvirksomhed Kvantify lander investeringsrunde på EUR 10 millioner, der skal udvikle potentialet for kvante-computing med start inden for life science. Runden ledes af Lundbeckfonden BioCapital sammen med den danske venturekapitalfond Dreamcraft og den private investeringsvirksomhed 2degrees.
 

Danmarks største kvantesoftware-opstartsvirksomhed, Kvantify, har gennemført en succesfuld investerings­runde og sikret sig EUR 10 millioner i funding. Finansieringen vil gøre det muligt for Kvantify at styrke sin position som en global leder inden for kvante-computing med et indledende fokus på at udvikle applikationer til life science-sektoren.

Investeringen vil fremskynde udviklingen af Kvantifys innovative løsninger, som sigter mod at udnytte kvanteberegning til at løse komplekse problemer inden for udviklingen af lægemidler og andre industrier. Den vil samtidig styrke videreudviklingen af kvantealgoritmer til kemisk simulering og udvide deres anvendelsesområde på tværs af industrier.

The founders of Kvantify
Kvantifys stiftere (fra venstre) Hans Henrik Knudsen, Nikolaj Zinner og Allan Grønlund

Investeringsrunden er bemærkelsesværdig ikke kun på grund af dens betydelige størrelse, men også på grund af det strategiske match mellem de nye investorer og Kvantifys mission. Runden ledes af den danske venturekapitalfond Dreamcraft sammen Lundbeckfonden BioCapital og den private investeringsvirksomhed 2degrees. Andre investorer inkluderer den internationale sektorfokuserede tech-investor Redstone VC, den danske ledende kvante-venturekapitalfond 2xN, samt Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO.

Lundbeckfonden BioCapital er en førende dansk biotek-investor med fokus på danskbaserede biotekselskaber og det lokale life science vækstmiljø med det formål at bringe videnskaben ud til gavn for patienter i hele verden. Investeringen i Kvantify er Lundbeckfonden BioCapitals første investering inden for kvanteområdet.

 

"Med investeringen i Kvantify udvider vi vores tilstedeværelse og forpligtelse til yderligere at styrke det danske life science-økosystem. Kvanteteknologi kan levere nøjagtighed og minimere risici i de tidlige faser i udviklingen af nye lægemidler på et niveau, der ikke er muligt med klassiske computere, og som kan være med til at få ny medicin hurtigere på markedet. Vi er derfor begejstrede for den her mulighed og ser frem til at arbejde sammen med Kvantify-teamet for at bygge bro mellem kvante-computing og udviklingen af nye lægemidler til fremtidig gavn for patienterne,” siger Jacob Falck Hansen, Partner i Lundbeckfonden BioCapital.

Danske Dreamcraft, der primært investerer i teknologidrevne virksomheder fra pre-seed til serie A, har en dokumenteret succesrate med investeringer i B2B SaaS-software.

"Vi er begejstrede for at samarbejde med teamet hos Kvantify, når de tager et betydeligt skridt fremad i deres mission om at realisere potentialet inden for industrielle anvendelser af kvantecomputere. Potentialet inden for kvantekemiske beregninger til opdagelse af ny medicin er enormt og repræsenterer et virkelig spændende marked. Vi kan ikke vente med at se, hvordan Kvantify vil hjælpe med at løse nutidens tilsyneladende umulige problemer og fungere som et afgørende værktøj til at designe fremtidens løsninger,” fortæller Carsten Salling, Generel Partner hos Dreamcraft.

Redstone QAI Quantum Fund er en højt specialiseret venturekapitalfond, der fokuserer på investering i banebrydende teknologier inden for kvanteteknologi-sektoren.

"Kvantifys fokus på anvendelse af kvante-computing inden for life science og anden industriel anvendelse på tværs af forskellige sektorer stemmer overens med vores strategiske vision om at fremme praktiske og indflydelsesrige kvanteløsninger. Med deres tværfaglige team, dybdegående viden om kvanteteknologi og innovative tilgang til at forbedre beregningseffektiviteten er Kvantify perfekt positioneret til at bringe enorm værdi til kommercielle markeder," siger Marco Stutz, Partner hos Redstone

I lyset af den succesfulde produktlancering af et banebrydende værktøj til lægemiddeludvikling uddyber Hans Henrik Knudsen, CEO for Kvantify, sin begejstring for det nye samarbejde:

"På vegne af grundlæggerteamet er vi utroligt begejstrede for afslutningen af vores seed-runde, hvilket markerer en vigtig milepæl for Kvantify. Finansieringen validerer ikke kun vores vision om at udnytte kvante-computing til at revolutionere life science-industrien, men giver os også ressourcerne og de strategiske partnerskaber, der er nødvendige for at fremskynde vores udvikling og vækst. Med støtte fra nye og eksisterende investorer er vi godt positioneret til fortsat at bringe banebrydende løsninger på markedet,” fortæller Hans Henrik Knudsen.

Pressemeddelelse hos Kvantify

 

Om Kvantify

Kvantify er en banebrydende kvantevirksomhed med base i Danmark. Virksomheden udnytter kvante- og supercomputere til at skabe revolutionerende løsninger på komplekse videnskabelige og industrielle udfordringer. Kvantifys mission er at gøre kvanteteknologi bredt tilgængelig og til et værdifuldt redskab for virksomheder over hele verden.

Om Lundbeckfonden BioCapital

Lundbeckfonden BioCapital er en førende dansk biotek-investor med investeringer på over DKK 2 milliarder i 20 danske og internationale virksomheder. Planen er at fordoble antallet af danske virksomheder i porteføljen inden 2030. Lundbeckfonden BioCapital fokuserer primært på danske biotekvirksomheder som en del af Lundbeckfondens purpose: Bringing Discoveries to Lives - og dermed at opdyrke opdagelser der er til gavn for patienter verden over.

Om Lundbeckfonden

Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond, der arbejder med en bred vifte af kommercielle og filantropiske aktiviteter bundet sammen af et stærkt ønske om at skabe innovation, ny viden og behandling til glæde for patienter og deres pårørende. Fonden er den langsigtede og engagerede ejer af flere internationale lægemiddel- og sundhedsvirksomheder – Lundbeck, Falck, ALK, Ferrosan Medical Devices, Ellab og WS Audiology – og investerer aktivt i de finansielle markeder, i danske biotekvirksom­heder baseret på dansk forskning samt gennem Fondens filantropiske uddelinger til sundheds­videnskabe­lige forskningsprogrammer og talenter på danske universiteter og hospitaler. Fondens uddelinger udgør mere end 500 mio. kr. årligt og har et særligt fokus på hjernen. Dette omfatter bl.a. den årlige uddeling af verdens største pris inden for hjerneforskning, The Brain Prize.